Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Konto Favorit
Menu
0KurvDKK
I alt0,00 DKK
Vis indkøbskurv
Menu
LeveringHurtig levering, 1-3 hverdage
FragtGratis fragt over 499,-
Tjek14 dages returret
Tjekinfo@designklassiker.dk

Kay Bojesen

Her finder du en af de mest kendte danske kunsthåndværkere og formgivere. Særligt nyfortolkningerne af de klassiske træfigurer har gjort sine indtog i mange danske hjem. Figurerne bringer dog glæde over hele verden og Kay Bojesens håndværk er blandt det mest efterspurgte, dansk design kan byde på.

Historien starter i 1920’erne, hvor den oprindelige sølvsmed får sin første søn Otto. Her starter kunsthåndværkerens fascination af trælegetøj – og med rødder i sin egen fars hjemmelavede og håndsnittede legetøjsfigurer af træ, skaber han en række sjove og finurlige figurer.

Tanken bag de forskellige trædyr var ikke, at de skulle være hverken virkelighedstro eller fulde af detaljer. De skulle derimod være helt deres egne: Charmerende, sjove og fantasifulde. De skulle desuden kunne holde til børnenes til tider hårdhændede leg, så de glade smil og den perlende børnelatter ikke blev erstattet af skuffelse og tårer hos de små.

Samtidig skulle figurerne være runde og behagelige at røre ved – og så skulle de inspirere til leg. Derudover skulle de være venlige i udtrykkene og de designmæssige linjer ”smile”. Der skulle med andre ord være tale om et glad, mildt og designfuldendt børneunivers.

Det lykkedes - og i 30’erne begyndte den egentlige produktion i butikken på Bredgade i København. Det første trædyr der så dagens lys var hesten og i årene der fulgte, kom der flere senere designklassikere på hylderne. Eksempelvis en gravhund, en terrier og en søpapegøje.


 

Kay Bojesen figurer



Det oprindelige figurgalleri er bredt. Det tæller både velkendte, nordiske dyr som børnene kender fra deres hverdag og de mere eksotiske dyr som flodheste, elefanter og zebraer.

Den nok mest kendte figur er den ikoniske Kay Bojesen abe, som selv i dag er et af de mest solgte trædyr. I dag fås den i flere forskellige størrelser og træsorter, men den originale abe var 20 centimeter høj og fremstillet i teaktræ og limba.

Oprindeligt blev den udviklet som knagerække i forbindelse med en børnemøbeludstilling. Tanken bag aben var, at den kunne hænges på de voksnes knagerækker. Ved hjælp af de lange arme, blev knagen således bragt ned i børnehøjde. Dermed kunne de små hænge deres jakker eller huer på abens fødder og ben.

I dag er det nok de færreste, der bruger deres træaber på denne måde, hvor de i højere grad fungerer som humørfyldte indslag i den øvrige indretning. I mange hjem deler de i øvrigt plads med en Kay Bojesen sangfugl og en Kay Bojesen mini elefant, som også er blandt de mest populære figurer.

Der findes i dag 8 forskellige Kay Bojesen fugle, men oprindeligt blev de aldrig sat i produktion. Fuglene kom derfor først på markedet i 2012, hvor de ud fra et foto i Bojesenfamiliens fotoalbum blev genskabt i en række forskellige farvekombinationer.

En videreudvikling af disse er Kay Bojesen turtelduer. De minder i deres form om sangfuglene, men er mindre. De er med deres rå træoverflader naturlige og levende i deres udtryk og fordi de altid følges ad, er de en meget populær bryllupsgave.

Generelt er Kay Bojesens figurunivers en skattekiste af gode gaveidéer uanset anledning. Særligt i forbindelse med begivenheder der bliver mindet mange år fremover – barnedåb, konfirmation, studenterfest og runde fødselsdage. Eller måske som en bare-fordi-gave til dig selv og dit hjem.Kay Bojesen skabte de smukke træfigurer, som i dag er ikoner i dansk design. Det var faktisk først i 1930’erne at han for alvor begyndte at dyrke sin interesse for at arbejde i træ, og skabte den serie af træfigurer, som vi alle kender så godt: Aben, Elefanten, Sangfuglen, Julemanden, Flodhesten, Gravhunden, Bjørnen, Kaninen, m.fl.

131