Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Konto Favorit
Menu
0KurvDKK
I alt0,00 DKK
Vis indkøbskurv
Menu
LeveringHurtig levering, 1-3 hverdage
FragtGratis fragt over 499,-
Tjek14 dages returret
Tjekinfo@designklassiker.dk
Kay Bojesen Song Birds FLORA YEAR BIRD
Nyhed

Kay Bojesen Song Birds FLORA YEAR BIRD

  • Pris ved 1 Stk, 499,00DKK
På lager - Lev.  1-3  dage
Graveret årstal - Årets fugl 2024 - Begrænset antal
  • Beskrivelse
  • Specifikationer
  • Anmeldelser
Kay Bojesen har designet, og I har valgt farverne. Byd velkommen til Flora, Årets Sangfugl 2024, der er klar til at flyve ind på hylden og blive en del af samlingen. Med sin power-pink personlighed vandt hun afstemningen om at blive Årets Sangfugl 2024, og kan man blive andet end i godt humør af at se på hende? I den græske mytologi var Flora forårets og blomsternes gudinde, og netop inspirationen i blomsternes verden er tydelig i farvevalget – helt ned til næbbet, der er som den gule blomstermidte. Flora produceres i et begrænset antal eksemplarer og er graveret med årstal. Årets Sangfugl 2024 er en smule mindre end den klassiske Sangfugl, men præcis lige så charmerende. Og ligesom de andre Kay Bojesen-sangfugle er den lavet af FSC®-certificeret bøgetræ, der garanterer, at træerne til produktionen er plantet, dyrket og fældet ansvarligt. Flora er naturligvis forarbejdet i hånden og malet i sine flotte farver med stor præcision og dygtighed. Den håndværksmæssige kvalitet, der kendetegner Kay Bojesens figurer, skinner tydeligt igennem – præcis som Floras charmerende personlighed.

Højde 12,50 cm
Bredde 13 cm
Dybde 6,50 cm

Farve: Pink

Kay Bojesens Song Birds er fremstillet i malet bøgetræ






Serien Birds er en samling af sangfugle med unikke navne i en lang række muntre farver. Alle fuglene i Birds-serien er designet ud fra Kay Bojesens originale tegninger fra 1950’erne og produceret i FSC®-certificeret træ, der garanterer, at træerne er plantet, dyrket og fældet ansvarligt. Kay Bojesen designede med sjæl, humor og glimt i øjet og så på verden fra børnenes perspektiv, når han skabte nye fortællinger i træ. Der skulle være plads til, at fantasien kunne udfolde sig omkring figurerne, og det enkle formsprog, de klare farver og det venlige udtryk er blevet hans signatur.
Familien Bojesens terrasse i Bellavista var fuld af blomster, kurvemøbler… og fugle, og ved et tilfælde blev der på et tidspunkt fundet et billede af sangfuglen i træ i et af familiens fotoalbums, der meget vel kunne være inspireret af hans flyvende venner på terrassen. Det viste sig senere, at der oprindeligt fandtes fem fugle, og siden da har familien af sangfugle vokset sig stor og farverig.
Familien Bojesens terrasse i Bellavista var fuld af blomster, kurvemøbler… og fugle, og ved et tilfælde blev der på et tidspunkt fundet et billede af sangfuglen i træ i et af familiens fotoalbums, der meget vel kunne være inspireret af hans flyvende venner på terrassen. Det viste sig senere, at der oprindeligt fandtes fem fugle, og siden da har familien af sangfugle vokset sig stor og farverig.

Alle Kay Bojesens søde sangfugle skaber glæde og flyver lige i hjertet på store og små med hver deres charmerende personlighed. Nattergalen er skabt i samarbejde med det nye H.C. Andersen Hus, der åbnede i sommeren 2021, og er inspireret af den verdensberømte forfatters kunsteventyr om den lille fugl med den store stemme. Og sangfuglen Nattergals farver er inspireret af den smukke kinesiske nattergal.

Fuglen Georg forener Kay Bojesens universer inden for træ og sølv, da både næb og ben er dekoreret med bladsølv. Og fjerdragtens skønne, grønne nuancer er inspireret af Kay Bojesens smykker med jadesten. Fuglen Alfred er opkaldt efter et af Kay Bojesens tipoldebørn. Og det nordiske navn kendetegner den uskyld og fred, der altid har karakteriseret designerens træfigurer. Sangfuglen Ruth har fået sit navn efter Kay Bojesens svenske svigerdatter. Feminin og lyserød helt ud i halefjerene tog hun familien med storm.

Sangfuglen Sunshine repræsenterer en af de fem oprindelige farvekombinationer. Den blev oprindeligt tegnet i 1950’erne og har ligesom sine fem farverige søskende aldrig tidligere været sat i produktion, mens sangfuglen Ravn med sin kulsorte fjerpragt er et stilrent og klassisk indslag i den ellers smukke, farverige fugleflok fra Kay Bojesen.

I serien finder du også sangfuglen Kay i al respekt opkaldt efter hr. Bojesen selv, der var en stor fan af farven blå. Han var altid enten iført et ulasteligt blåt jakkesæt, skjorte og slips eller hvid arbejdskittel. Og med fuglen Ernst rykker vi en enkelt plads i stamtræet til Kay Bojesens far – en herre, der favnede bredt. Han var forretningsmand, forlagsdirektør, kulturpersonlighed og samtidig en kreativ sjæl, der sammen med sin hustru Valborg inspirerende sønnen Kay til at skabe flokken af de elskede træfigurer.

Birds rummer også Kay Bojesens ikoniske Turtelduer i flere versioner og spurveparret designet af Kay Bojesen i midten af 1930’erne, der alle bringer romantikken ind i hans fantasifulde univers af Træfigurer. Kay Bojesens sangfugle er et godt eksempel på, hvordan han med et simpelt formsprog formåede at give sine figurer liv og sjæl, så de den dag i dag taler til fantasien og barnet i os alle på tværs af alder og generationer.
Varenummer: 39530
Kunder købte også