KNUD NIELSEN
Knud Nielsen er født i Danmark i 1916 i Lønholdt ved Fredensborg, og døde i 2008. Hans malerier og gouacher er både intense og farvemættede - ofte indeholder de en gnist af voldsomhed, men lavet som kun den erfarne kunstner, der behersker og bestemmer over farver og lærred, mestrer det. Knud Nielsen er et anerkendt navn i Danmark og har været det i mange år. I hans ungdomsår blev de nyeste veje inden for kunsten afprøvet i selskab med bl.a. de kunstnere, der senere dannede kernen i COBRA. Det var sammenslutningen HØST, Spiralen og Linien, der blev tumlepladsen, men i mange år har det nu heddet Grønningen. Også i udlandet er der bud efter Knud Nielsen - inden for de seneste år bl.a. Tyskland og Schweiz. Det bør også nævnes, at kunstneren i en lang årrække har været en inspirerende lærer ved Det kgl. danske Kunstakademi. |
.