Grethe meyer
Grethe Meyer (1918-2008) var arkitekt og designer og en af de mest anerkendte repræsentanter for dansk industriel design. Hun var pioner og har markeret sig stærkt i dansk designs historie ved sit æstetisk enkle, tidløse og funktionelle design. Sammen med kunsthåndværker Ibi Trier Mørch formgav den arkitektuddannede duo det multifunktionelle og urbane Stub-glas, der skrev designhistorie på flere måder. Med sin lavstammede, stabelbare form fik Stub et udtryk, der stadig den dag i dag er unikt, og samtidig lykkedes det Meyer & Mørch at sætte tidsånden på designformel med et drikkeglas, der personificerede det moderne samfunds leveformer. Her afløste spisekøkkenet i stigende grad spisestuen som hjemmets hjerte, måltidsritualerne blev mere uformelle, servicet gik fra ovn til bord – og det samme glas kunne pludselig bruges til både hverdag og fest. Som Grethe Meyer udtrykte: ”De skal være ligetil, nemme og rare at bruge, og så enkle og anonyme i udtrykket som muligt, egenskaber, gennem hvilke jeg mener, den skønhed kan opstå.” Og i samme ånd er Stub-glasset den dag i dag stadig aktuel. |
2