0
Kurv: 0,00 DKK
Find produkt
 

VASK OG PLEJE

For at få størst mulig glæde af produktet mange år fremover, anbefaler vi at du altid følger instruktionen på produktets vaskelabel. Undgå brug af skyllemiddel, optisk hvidt og blegemiddel. Vi anbefaler DAMAVASK, vores specialudviklede vaskemiddel, der udover vask også beskytter og genopretter farverne. Undgå iblød-sætning og fjern pletter med pletfjerningsmiddel uden optisk hvidt inden vask. Følg altid instruktionen på pletfjerningsmidlet. Farvede produkter vaskes separat de første gange. Læs mere om vask og pleje: KLIK PÅ LINK
 

Sengelinned, bordtekstiler, køkkenhåndklæder og køkkenstykker vævet af 100% bomuld

Vi anbefaler, at du folder produktet helt ud inden vask og undgår overfyldning af maskinen. Vask ved 60°C. Produktet strækkes let efter vask. Hvide damaskprodukter tåler vask ved 95°C.

 

Bordtekstiler med overfladebehandling

Vask ved max 60°C. Rulning og strygning ved max. 150°C. Hvide duge med overfladebehandling er som udgangspunkt lidt mere off-white end hvide duge, der ikke er overfladebehandlede.

 

Bordtekstiler vævet af 100% hør

Vi anbefaler vask ved 40°C, dog max 60°C. Produktet strækkes let efter vask og stryges i let fugtig tilstand eller med damp.

 

Viskestykker vævet af 50% bomuld og 50% hør

Du opnår den bedst mulige tørreevne ved at lægge viskestykket i koldt vand i 24 timer, og derefter vaske det ved 60°C. HUSK at folde viskestykket helt ud før iblødsætning.

 

Karklude og viskestykker vævet af 100% hør

Du opnår den bedst mulige tørreevne ved at lægge produktet i koldt vand i 24 timer, og derefter vaske det ved 60°C. HUSK at folde viskestykket helt ud før iblødsætning. Produktet strækkes let efter vask. Vi anbefaler strygning med damp.

 

Frotté vævet af 100% bomuld

Vi anbefaler, at du lægger frottéen i koldt vand ca. 1 time og derefter vasker den ved 60°C. Det vil få løkkerne til at låse sig - og du minimerer risikoen for trådudtræk. Hvide damaskprodukter tåler vask ved 95°C

 

Kimono vævet af 100% bomuld

Vi anbefaler vask ved 40°C, dog max 60°C.

 

BASE puder, clutch og taske af 100% bomuld

Vi anbefaler vask ved max 60°C. Produktet strækkes let efter vask og stryges i let fugtig tilstand eller med damp.

 

Puder og plaid af uldstrik

Vask ved 30°C på uldprogram og brug et uldvaskemiddel. Stræk produktet let i facon og lad det liggetørre.

 

Dugeunderlag - phtalat-fri PVC belagt frotté

Tåler vask ved 95°C og tørretumbling ved 95°C. Det anbefales, at vaske og tørre belagte tekstiler sammen med ubelagte tekstiler i forholdet 1:1, så der sikres tilstrækkelige kanaler til transport af vandet, når tekstilerne presses sammen.

 

Brug for supplerende vejledning?

Så finder du her en række gode råd til, hvordan du bedst vasker og plejer dit damaskprodukt:
  • Duge, sengelinned og lagner bør centrifugeres ved højst 800 omdrejninger, da det slider væsentlig mindre på produkterne.

  • Håndvask er ikke mere skånsomt end maskinvask. Vask derfor i maskine, med mindre vaskesymbolerne anviser andet. Brug eventuelt maskinens forvaskeprogram.

  • For at beskytte damaskprodukternes farve bør du anvende vaskemidler uden blegemiddel og/eller optisk hvidt. Brug med fordel DAMAVASK, som kan købes her på siden eller i en af vores butikker.

  • Dosér altid efter doseringsvejledningen på emballagen. Overdreven brug af vaskemiddel kan forårsage allergier og hudproblemer.

  • Bevar den absorberende egenskab ved frottéhåndklæder, viskestykker og køkkenhåndklæder ved vask uden skyllemiddel. Skyllemiddel kan desuden skade damaskprodukternes klare farver. Vælger du alligevel at bruge skyllemiddel, så følg doseringsvejledningen på emballagen.

  • Vask hvide/lyse produkter for sig.

  • Frottéhåndklæder og lignende bør ikke vaskes sammen med damaskduge og sengelinned.

  • Undgå at overfylde maskinen. Der kan opstå permanente folder, som kan være umulige at stryge bort, og produktet kan få slidlæg.

  • Tørretumbling slider unødvendigt hårdt på damaskduge og sengelinned.

  • Uld må aldrig tørretumbles.

  • Pletter bør altid behandles inden vask. Følg anvisningen på pletfjerningsmidlet, og afprøv altid først på et mindre synligt sted.
  • DAMAVASK
    DKK 120,00
.
   
Tema af Bewise