Et ikon genopstår - Lyngbyvasen
Hvem kender ikke Lyngbyvasen? Denne cylindriske hvide vase blev designet ud fra 30’ernes ideologi om at forene form og funktion. Overflødig ornamentering og håndmalede motiver skulle ikke længere være en del af designet – brugskunst skulle kunne stå i sin rene form og være brugbar.
Lyngbyvasen er et smukt bevis på Porcelænsfabrikken Danmarks opfattelse af denne nye funktionelle bølge, hvor nobelt håndværk smelter sammen med moderne teknikker og et markant anderledes design. En nytænkning, som skabte denne tidsløse vase af meget høj kaliber.
Der er gået 43 år siden den sidste Lyngby-vase blev produceret - og nu genopstår Lyngbyvasen i al sin renhed og pragt. Intet er ændret, hverken teknikken, glasuren eller designet. Det genopståede Lyngby Porcelæn står bag lanceringen og har med største omhu og ærbødighed genskabt dette klassiske ikon – Lyngbyvasen.
Sætte består af tre Lyngby Porcelænsvaser i størrelsen 8 cm, 10 cm og 12 cm med blank glasur